Gældende retningslinjer
A – Jeg ønsker at låne en klubbåd til en almindelig dags/aftentur.
1. Du skal være medlem og godkendt som bådfører
2. Du skal have betalt brugergebyr (300kr. for 2023)
3. Du booker båden på klubbens hjemmeside
Vær opmærksom på, at klubbådene er reserveret fra kl. 16:00 på mandage (sejlerskolen), tirsdage (kapsejlads) og onsdage (pigesejlads).
Du udfylder logbog før og efter sejladsen, sørger for at motorens tank er mindst 75% fyldt, når du forlader båden og at melde om fejl/mangler pr. sms til Tom eller Erik.
B – Jeg ønsker at låne en klubbåd til en weekendtur.
Som A (ovenfor) plus:
4. Du betaler derudover 500 kr. til klubben– angiv bådnavn og startdato
Weekendsejlads er fra fredag kl. 16 til følgende mandag kl. 08
C – Jeg ønsker at låne en klubbåd til en sommertur
Som A plus:
5. Du betaler derudover 1.000 kr. til klubben– angiv bådnavn og startdato
Sommerture er fra fredag kl. 16 til følgende fredag kl. 12.
Du kan låne hynder og andet turgrej, der skal afhentes fredag inden 15 og tilbageleveres efter brug.
D – Jeg ønsker at låne en klubbåd til kapsejlads én tirsdag
Som A plus:
6. Du betaler derudover 100 kr. til klubben– angiv bådnavn og dato.
Kapsejlads er som udgangspunkt forbeholdt klubbens medlemmer. Du skal derfor sammensætte dit hold med medlemmer, gerne efter aftale, men ellers med de medlemmer, der er mødt frem senest 17:30. Sejladsen gennemføres med de monterede sejl.
E – Jeg ønsker at låne en klubbåd til kapsejlads hver tirsdag
Som A plus:
7. Du betaler derudover 600 kr. til klubben– angiv bådnavn og forår eller efterår.
Du kan afmontere skolesejl og låne kapsejladssejl tirsdage inden kl. 17. Efter endt sejlads skifter du atter sejl og afleverer kapsejladsstellet i klubbens sejlskur.
Ved ethvert lån er du ansvarlig for skader på båd og grej, der ikke skyldes almindelig slitage.