Skip to main content

Sejlerskole for voksne

Spørgsmål til sejlerskolen? 

Kontakt: Per Askjær
E-mail: paskjaer@gmail.com
Telefon: +45 6166 8163

I sejlerskolen kan du lære at sejle en sejlbåd, og du kan lære om navigation og søvejsregler. Vi følger Dansk Sejlunions koncept, og i forbindelse med duelighedsprøven bruger vi censorer, som er godkendt af Dansk Sejlunion. For at kunne deltage i vores sejlerskole, skal du være medlem af klubben, og du kan dermed deltage i klubbens øvrige arrangementer og sociale liv.

Vores kurser er tilrettelagt således, at du kan tage et duelighedsbevis i forlængelse af kurserne. For at erhverve et duelighedsbevis, skal du have aflagt både en praktisk og en teoretisk prøve. Den praktiske prøve kan aflægges i en af klubbens sejlbåde.

I sejlerskolen tilbyder vi følgende kurser sæsonen 2024:

  • Lær at sejle en sejlbåd med mulighed for afsluttende praktisk duelighedsprøve
  • Teoretisk navigation med afsluttende teoretisk duelighedsprøve.

Priser for undervisning:
Lær at sejle en sejlbåd, maj – september, 12–14 aftener 1.300,00 kr.
Teoretisk navigation, 2 aftener i april + 7 aftener september-november 1.300,00 kr.

Prøvegebyrer (censorhonorar + udstedelse af bevis), betales direkte til censor:
Praktisk duelighed i sejlbåd 600,00 kr.
Teoretisk duelighed inkl. udstedelse af bevis 500,00 kr.

Materialer til brug i undervisningen:
For at kunne følge kurserne i sejlads og navigation får du som minimum brug for Duelighedsbogen (Weilbach) til ca. 285,00 kr. og et undervisningssøkort til ca. 70,00 kr. og nogle tegneredskaber til 2-300 kr. Ved kursusstart får du forslag til supplerende materialer.

Lær at sejle en sejlbåd
Kurset varer en sejlsæson fra starten af maj til slutningen af september. Vi holder ferie i juli måned. Vi sejler hver mandag og øvrige dage ved behov   kl. 18-20, på hver båd er der 3 kursister og en instruktør.

På kurset lærer du at sejle en sejlbåd. I skiftes til at være hhv. styrmand og gaster, og i slutningen af september kan du vælge at gå til duelighedsprøven i praktisk sejlads, hvor du aflægger prøven for sejl. Udover at lære at sejle, lærer du også om sikkerhed til søs, den maritime terminologi og nyttige knob og stik i en båd.

Teoretisk navigation
På dette kursus lærer du om søvejsregler og navigation. I slutningen af kurset kan du aflægge den teoretiske duelighedsprøve. Undervisningen foregår på mandage 19-21.30

Vi starter med 2 undervisningsgange i april lige inden opstart af praktisk sejlads. Resten af kurset afvikles fra slutningen af september til slutningen af november. Du skal regne med at bruge tid hjemme på at læse/øve faktastof og løse opgaver. Prøven vil blive afviklet en lørdag eller søndag i slutningen af november.